Er det "bare" at et andet Liv har sluttet sig til mit,
at en Hale klapper i Gulvet af Glæde ved at høre min Stemme
, at en Snude fortroligt stikker sig ind i min Haand,
at to Øjne røber mig Verdener af Tillid og Hengivenhed ?
Hvad er et Venskab
andet end to har nogle Interesser fælles og
Minder sammen,
"forstaar" hinanden,
er lykkelige i hinandens Selskab ?
Jeg skammer mig ikke over de Taarer,
der bryder paa, naar jeg siger
Farvel til min Hund. Kaj Munk
Vi har taget afsked med Laika d. 8.juni 2007. Hun blev 11 år, og var nu træt og mæt af dage. Det er svært at sige farvel til sin gamle hund, men vi glædes ved alle de dejlige minder. For os vil der aldrig komme sådan en hund igen, Laika var noget helt særligt og vil altid være STJERNEN.
Lochiness Adalena, kaldet Laika, er efter DKBRCH DKJCH Dyra`s Trip og Øksedals Madeline Of Square. Hun er født d. 9. maj 1996.
Hun har, som titlerne antyder, haft en flot karriere, både på jagt og markprøver.
Derudover har hun også haft 3 kuld hvalpe. Hun nyder nu sit otium, fuldstændig fritaget for pligter. Hun var med som aportør på Samsø sidste gang i nov. 2006, noget hun virkelig gerne vil, men som vi nu kan se er ved at være for anstrengende for hende. Hun er, og har altid været en fantastisk dejlig familiehund, hun sørger for at holde ro og orden blandt hundeflokken, alene ved sin tilstedeværelse. Samtidig er hun en god læremester for nytilkomne hvalpe, hun er rigtig god til at vise hvordan man opfører sig.